Velkommen

Velkommen til Edition-Borup-Jørgensen som har den glæde at formidle kendskab til den store danske komponist Axel Borup-Jørgensen, som levede med musik fra 22.11.1924 -15.10.2012

Axel Borup-Jørgensen levede et stilfærdigt liv som komponist, klaverlærer og flittig koncertgænger. Han fortsatte med at udvikle sin personlige stil frem til sin død 15. oktober 2012, gerne i tæt samarbejde med instrumentalister der kunne hjælpe ham med at realisere hans ideer om nye spillemåder og nye klangmuligheder fra traditionelle instrumenter som blokfløjte eller guitar. Med den konsekvens og vedholdenhed der i mere end 60 år karakteriserede hans musik, arbejdede han sig frem mod en stadig øget klarhed, koncentration og nuancering af udtrykket.

Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen beskriver i et interview sin ældre kollega: ”Borup har fundet en egen, poetisk skønhed. Han er en slags komponisternes poet. Han har et svensk islæt i sin musik, man kan næsten høre de svenske skove og det store rum og den ejendommelige melankoli, der ofte hviler over svensk kunst”.

2014 er et meget specielt år hvor vi fejrer komponisten 90 års fødselsdag med en lang række koncerter og CD indspilninger.

Hjemmesiden vil blive udbygget de kommende måneder.

Borup-Jørgensen Fonden

Edition Borup-Jørgensen har en fond som kan søges af musikere som gerne vil indstuderer og programsætte musik af Axel Borup-Jørgensen. Hvis du vil ansøge om støtte kan du klikke på dette link.

Partnere:

Vi vil gerne takke føglende samarbejdspartnere: OUR Recordings,OUR Recordings, Dacapo Records, Producers: Preben Iwan, Leif Hesselberg, Viggo Mangor, Royal Danish Academy of Music, Edition WH, Edition·S, Danish National Symphony Orchestra